Svensk ordbok 2009, webbversion
krö
`
ka sig
verb
krökte krökt
,
pres.
kröker
krök·er
●
göra en krök
form.
kön krökte sig runt hörnet
○
äv.
bli krökt
hennes späda figur krökte sig under bördan
kröka sig
sedan 1671